Denne rejse tager dig med ind i hjertet af Japan – et land hvor ældgamle traditioner og moderne storbyliv eksisterer side om side. I Kyoto oplever vi shinto-helligdomme, zenbuddhistiske templer og shogunens palads, hvor shogunen – samuraiernes leder – engang regerede. Vi møder de elegante geishaer i de historiske kvarterer og smager os gennem Nishiki-madmarkedets farverige univers. Rejsen fortsætter til Hiroshima med sine smukke haver og stærke historie, inden vi når Tokyo, hvor Mount Fuji ofte toner frem i horisonten. Herfra besøger vi også Station 5 på Mount Fuji og kommer helt tæt på Japans ikoniske bjerg.
Et lille udpluk af dine oplevelser på denne rejse vidner om et Japan, der opleves i øjenhøjde. Vi bevæger os i samme tempo som japanerne selv og benytter de velfungerende lokale transportmidler – tog, metro, taxa og naturligvis det verdensberømte Shinkansen. Undervejs går vi på opdagelse til fods på spændende gåture, hvor hverdagslivet, kulturen og stemningen for alvor folder sig ud.







